Hvorfor fylder de dårlige og negative livshistorier så meget når jeg kigger hen over nutidens erindringslitteratur eller fakta-fiktion?

Og hvorfor fylder den gode og lykkelige erindringslitteratur så lidt?

Og Var det nogle gange anderledes også for de populære forfattere?

Er det måske fordi, at der er bedst salg i livshistorier om kendte mennesker, som gik meget svært og ondt igennem, og som alligevel klarede sig og blev kendte mennesker?

Måske! Og så er det jo overordnet set, en god historie, fordi det ofte er fortællingen om, at vi ikke kun er ofre for vores livsbetingelser, men at vi selv kan handle og klare os godt i livet, på trods af dårlige vilkår fra begyndelsen.

Mange forfattere og fortællere bliver sikkert selv klogere på deres eget liv når de skriver og fortæller om alt det svære, som de mødte i deres egen barndom og ungdom og som de har stået igennem.

Men hvad med os, som læser og lytter til nutidens erindringslitteratur, bliver vi måske klogere på alt det, som er eller har været svært i vores liv? Måske bliver vi lidt mere mismodig af, at vi ikke har været lige så stærk eller heldig som den erindringsfortæller som vi læser eller hører?

Fortæl flere af de gode livshistorier!

Jeg kom ved et tilfælde til at fortælle de gode personlige livshistorier. De livshistorier, som kan komme når man spørger sig selv og andre. ”Var det nogle gange anderledes, en gang, hvor du gjorde det rigtige, var heldig, ikke blev svigtet, ikke var ensom etc.”

Det var ikke altid så let til en start, fordi jeg som mange andre, havde så mange erindringer om noget som var dårligt og som ikke var gået godt i min egen barndom og ungdom.

Men da jeg havde erindret og fortalt den første gode erindringsfortælling, min historie om ”Hånden” så kom der hurtigt flere gode erindringshistorier frem. Og som årene er gået har jeg fået et mere og mere lyst og gladere syn på min egen barndom og ungdom. Ikke sådan, at de dårlige og svære erindringer er forsvundet og ikke bliver fortalt, men sådan at de efterhånden har fået den plads i den samlede erindringshistorie som de fortjener.

Jeg har udgivet en mappe med et udvalg af disse gode barndomsfortælling under overskriften "Fortællinger om en dreng med en livlig fantasi" Se og hør den på Storybox.dk

Derfor får jeg tit lyst til at spørge de mange forfattere, som skriver og får udgivet svære og tunge livshistorier. ”Var det nogle gange anderledes?

Den fortællende metode.
Årsagen til, at jeg kom den vej med min egen livsfortælling, var fagligt og pædagogisk i mit arbejde som seminarielærer ved pædagoguddannelsen i Odense, hvor jeg stødte ind i den fortællende (narrative) teori gennem mine studier af den amerikanske psykolog Jerome Bruner.

Den grundide, som jeg fandt og udviklede i det studie er, at det netop er de gode livshistorier som rummer forandringspotentiale for det enkelte menneske. Når vi finder de gode og livgivende erindringer fra vores eget liv, så bliver vi opmærksom på de værdier og kvaliteter, som vi trods meget andet (svigt, tab o.a), har eller kan tage med i vores eget liv.

Og vi bliver måske også mere opmærksom på de mange gode erfaringer, som vi fik, når vi oplevede noget rigtig godt eller selv gjorde noget rigtig godt, som lykkedes og bragte os glæde og livsmod. Og gode og brugbare erfaringer har langt de fleste af os rigtig meget gavn og glæde af, også mange år senere i livet.

Jeg tilbyder foredrag og kursus "Fortæl de gode historier" Se mere her