Min bedstemor, er en hjertevarm fortælleoplevelse, som sætter gang i publikums egne minder om voksne som gjorde en forskel i deres barndom.

Min bedstemor, Katrine tog sig altid tid, trøstede og lyttede når der var brug for det. Hun fortalte sjove historier, sang viser, legede med mig og spredte humør og glæde i min barndom.

Et væld af varme barndomserindringer er grundlaget for en munter og lattermild fortælling om min bedstemor, Katrine.

Efter en pause tilbyder fortælleren et oplæg til samtale om betydningen af at også nutidens børn finder voksne, som gør en forskel.

Min bedstemor var der bare - Og for mig er det en vigtig erfaring, at alle børn har brug for voksne, som tager sig tid, trøster, lytter og giver dem tro på livet.

Historiefortæller, Jens Peter Madsen er tidligere efterskolelærer og seminarielærer. Han har gennem et langt liv været optaget af "det gode børneliv" og børns muligheder for udvikling, dannelse og læring.
Se mere

Varighed:
2 timer inkl. pause
Honorar: 4 – 6.000
Kontakt: Email 
Telefon: +45 50460247

Betydningsfulde Voksne

Når vi erindrer vores egen barndoms betydningsfulde voksne, kan vi blive klogere på, hvad børn søger og finder hos de voksne, som vil gøre en forskel for dem.

Om det var en bedstemor, som det var i mit tilfælde, eller en pædagog, en lærer, naboen, damen i butikken eller hvem det var, er ikke så vigtigt. Langt vigtigere er, hvad de gjorde, om de hørte efter, om de så dig eller det som fyldte dig med fryd. Det er netop det som gør en forskel.



Jeg elskede at komme på besøg hos min bedstemor.

Det er et kildevæld af varme og skønne erindringsbilleder Det er blevet stof til et fortælleprogram, som er fyldt med eventyrlige historier om et menneske, som fik en helt særlig betydning for mig som dreng.

De fleste børn er gode til at finde den slags voksne, men ingen havde en bedstemor som min.

Hun hed Katrine og hun var en lille tyk bondekone. Bedstefar sagde: "Hun er så lille og tyk, at det er nemmere at hoppe over hende end at gå udenom hende.” Det ville jeg gerne se, men det kom jeg nu aldrig til. Måske var det fordi han selv var lige så lille og tyk.

’”Din bedstemor er lige så god som dagen er lang,” sagde min far. Jeg vidste ikke hvor lang en dag var, men jeg vidste at bedstemor var rar og at hun sjældent havde travlt.

Når jeg sad på hendes skød, kunne jeg få hende til at fortælle historier og synge sange, som jeg gerne ville høre igen og igen

Hun kunne også fortælle historier, som de andre voksne gerne ville høre og som fik dem til at dø af grin. De kunne slet ikke holde op igen. Men når bedstemor fortalte for voksne, så snakkede hun så jysk at jeg, som havde jysk som modersmål, ikke forstod hvad historierne handlede om. Hvis jeg lyttede efter eller spurgte hvad hun fortalte, så sagde hun bare, ”Hov, hov, små kopper har også ører.” 

Jeg ved helt præcist, hvornår jeg første gang blev bevidst om, at jeg også var bedstemors lille dreng

Det kunne også være ...

Min bedstemor

Min bedstemor

Min Karen Blixen

Min Karen Blixen
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}