For 16 år siden i 2009 begyndte jeg, at udgive nogle af mine personlige fortællinger gennem det nye internet medie Youtube i samarbejde med min daværende kompagnon, Erling Hjernø.
Vi kaldte det Digital Storytelling og vores ide og mål var, at mundtlig historiefortælling også skulle tilbydes i de nye medier på internettet.
Det var ikke for at afskaffe den oprindelige tradition, hvor fortæller og lytter samles i et fælles fysisk rum.
I helt gammel tid var det omkring ildstedet og senere blev det i klasserum, forsamlingshuse m.m.
Mundtlig fortælling i den oprindelige form lever og udvikler sig også i dag og giver mange fortællere og lyttere skønne fælles oplevelser.
Vi ville udvikle et nyt fortællemedie, hvor den mundtlige fortæller kom til stede i lytterens rum gennem de mange nye digitale skærme.
Fra 2014 fortsatte jeg arbejdet med at fortælle min historier gennem internettet i et samarbejde med journalist og fortæller, Carsten Legaard.
Vi udviklede projektet, ”1960er historier” med øjenvidneberetninger fra 1960erne. Vi udgav de 134 korte videoer på siden 1960er historier.dk med støtte fra Undervisningsministeriet. Du kan se dem i denne playliste på Youtube
Senere startede vi en uafhængig platform, Storybox.dk for mundtlig fortælling, hvor flere af landets bedste historiefortællere har bidraget til at realisere ideen om at mundtlig fortælling på dansk er tilgængeligt på internettet.
Corona tidens brug af samtalemedier på nettet, lærte mange mennesker, at nærvær gennem skærme var en realitet og senere medieforskning viser at samvær og nærvær gennem skærme er en realistisk mulighed for mennesker.
Vi fortsætter derfor dette udviklingsarbejde og samarbejde med andre fortælleinteresserede, som søger samme eller tilsvarende veje.
Besøg Youtube siderne Digital Storytelling og Storybox.dk

Du har brug for gode ører, vågne øjne og en god fantasi for at høre og se gode historier.
Kunstneren, Tanja Eigendall skabte dette symbol for en ny tids fortælling på internettet. Drengen med de store ører, de vågne øjne og den livlige fantasi. Det nye medie Digital Storytelling skulle hjælpe os med at finde en ny tids lyttere og kiggere.
Du kan hjælpe os med at kigge og lytte på siden Storybox.dk og fortælle os, hvad du tænker og mener om det som du ser og hører.
Carsten Legaard og Jens Peter Madsen
Du kan se og høre mere om 16 års eksperimenter med mundtlig fortælling på internettet på Youtube siden Digital Storytelling her kan du også melde dig som abonnent, skrive kommentarer og dele vore videoer med venner på Youtube.
Historiefortæller, Jens Peter Madsen
