|
|
|
|
|
Mine smukke og smagfulde Guldborg æbler varsler sensommer og fortælletid foto: Jens Peter Madsen
|
|
God sensommer! Jeg giver en gratis fortælleoplevelse fra Storybox.dk
|
Min egen personlige fortællelyst!
|
Det er skønt at få mulighed for at fortælle historier. Og det gør jeg i rigt mål i disse år.
|
|
Endnu skønnere er det at inspirere andre til at fortælle deres egne historier.
|
Helt siden min start som fortællende seminarielærer i 1995 har jeg fulgt mit eget motto:
|
”Jeg fortæller mine historier så du kan erindre dine og måske få lyst til at fortælle dem”
|
Det lykkes ikke altid, men heldigvis har jeg mange skønne oplevelser af, at det ofte lykkes.
|
Når det lykkes!
|
Det gælder, når jeg møder mennesker, som ikke husker præcist hvad jeg hedder, men som kan referere og reflektere over en historie, som jeg fortalte for mange år siden på seminariet, i et foredrag eller på efterskolen for endnu længere tid siden. Det fortæller mig, at historien satte noget i gang for dette menneske og det gør mig glad.
|
Det gælder også når jeg får mulighed for at lytte til personlige historier, som helt nye og uprøvede mundtlige fortællere kaster sig ud i når jeg har stået for og deltaget i åbne fortællecafeer eller i fortællecirkler, som jeg har bidraget til at sætte i gang rundt i landet og online på Internettet.
|
Og det gælder når mit mangeårige arbejde for at give den mundtlige fortællekunst, sin rette plads på nutidens mest søgte mødesteder gennem digitale medier på internettet. I de sidste mange år gennem mit samarbejde med Carsten Legaard og vores fælles projekt Storybox.dk
|
Storybox.dk er et nyt medie for mundtlig fortællekunst.
Vi har mange gange måttet forklare, at formålet med mundtlig fortælling gennem et kamera og en skærm ikke er at erstatte eller at konkurrere med fortælling, som traditionelt foregår bedst i et fysisk møde mellem fortæller og lytter. Vores mål er, at skabe et nyt medie for mundtlig fortælling på internettet.
|
Vi vil skabe digitalt nærvær.
Vi har udviklet ideer og metoder til at skabe det, som vi har kaldt digitalt nærvær og fortællende samvær. Vores egne erfaringer med fortælling på nettet peger på, at det ikke alene er muligt, men at det også er en realitet. Mange mennesker oplevede og erfarede under Corona nedlukningerne, at de uden større besvær fandt nærvær og fællesskab med familie, venner og kollegaer gennem Zoom, Teams og lignende internetplatforme.
|
Digitalt nærvær er også en dokumenteret realitet i flere sociale og sundheds sammenhænge, hvor ældre og udsatte borgere oplever nærvær og omsorg fra professionelle behandlere og medarbejdere.
|
Det er slet ikke gået så hurtigt, som vi håbede med at udbrede mundtlig fortælling gennem Storybox.dk og andre internetmedier, men vi er helt bestemt godt på vej.
|
Over 10.000 har set en enkelt Storybox.dk video.
Vi glæder os og er stolte over, at en Storybox.dk produktion ”Mordet i Finderup lade” har passeret 10.000 visninger gennem Storybox.dk og Youtube.com – Se den her Flere af de videoer med mundtlig fortælling som Storybox.dk har produceret har over 4000 visninger.
Du kan hjælpe os på vej mod mange flere visninger, når du selv kigger og lytter til Storybox.dk videoer OG når du deler videoerne med dine venner, familie eller kollegaer.
Videoerne kan frit og gratis anvendes af lærere, pædagoger og undervisere, som har brug for et oplæg til samtale eller for en pause samvær og undervisning. Se de mange muligheder her
|
Online fortællecirkler er fremtiden.
Jeg har startet 3 meget forskellige online fortællecirkler gennem Storybox.dk, hvor erfarne fortællere og helt nybegyndere fra hele landet mødes månedligt for at fortælle historier for hinanden. Hvis fortælleren ønsker det, kan han eller hun modtage respons og ideer fra de andre fortællere i cirklen.
|
Min ide med online fortællecirkler er, at de med tiden bliver selvkørende og at jeg kan få tid og kræfter til at starte nye cirkler.
|
|
Ideen med online fortællecirkler kan frit kopieres af andre, som har brug for en ekstra øvecirkel eller som bor i hjørner af landet, hvor der ikke er fysiske fortællrcirkler. Se vores opskrift i Storybox.dk
|
Du er velkommen til at komme på besøg i en af vores online cirkler og se om det er noget for dig. Skiv en mail
|
Når du selv vil fortælle.
Når du fortæller, er et gratis tilbud på min hjemmeside, hvor du kan finde ideer, argumenter, fortælleteorier og tilbud om gode råd og hjælp til at komme i gang med at etablere en ny fortællegruppe fysisk eller online.
|
|
Jeg har mange erfaringer med at skabe fortællende fællesskaber gennem mere end 30 års arbejde som fortællende seminarielærer. Jeg har været aktivt medlem i Odense Fortællekreds i snart 30 år. Online storyteller i mere end15 år. Drevet elvstændig virksomhed som professionel historiefortæller i 25 år.
|
Jeg deler meget gerne mine erfaringer med andre, som har lyst til at komme i gang med at fortælle selv og som gerne vil skabe fortællende fællesskaber med andre fortælleinteresserede. – Se mine tilbud her
|
|
|
|
|
Jeg håber I har haft en rigtig god sommer og at I er klar til en ny sæsons fortælleoplevelser.
|
Jeg har allerede været i gang med at fortælle til H.C. Andersen Festivals, Spoken Word Festival i Odense og Kulturmødet på Mors 2026, hvor den mundtlige fortælling, samlede rigtig mange engagerede lyttere.
|
Tro det om du vil; Jeg er i gang med at forberede årets nisse - og juleprogrammer - Se mere her
|
|
|
|
|
|
|
|
|