|
|
|
|
|
"Husker du?" med Jørgen&Jens i Blomsterdalen plejehjem i Odense, august 2025, Foto: Camilla Lundbye, copyright - Se mere
|
|
Findes der en folkelig fortælling og ordkunst i dagens Danmark?
Hvem fortæller den og hvor fortælles den?
Hvilken betydning har den folkelige fortælling eller mangel på samme for de sociale fællesskaber og for trivsel i familien, arbejdspladsen og lokalsamfundene?
Det vil glæde mig at høre din mening om disse spørgsmål!
|
|
Mit spørgsmål skyldes en række oplevelser i årets første måneder.
|
|
Blandt andet min deltagelse den 24. januar 2026 i en Festival om folkemindesamleren Evald Tang Christensen i Vejle arrangeret af det nystiftede Evald Tang Kristensen selskab
|
|
|
Folkelig fortælling, før, nu og i fremtiden
Festivalen viste på mangfoldig vis det store og legendariske arbejde som skyldes folkemindesamleren Evald Tang Kristensen der indsamlede indsamle og registrere en kolosal mængde folkelig fortælling og ordkunst omkring forrige århundredskifte blandt den fattigste del af den danske befolkning i landets yderkanter. De utroligt mange eventyr, sagn, myter, viser m.m. som opbevares i det Kongelige bibliotek er en guldgrube for folkloristers undersøgelser og for mange mundtlige fortællere, forfattere, sangere o.a., som med stort talent bringer dem ind i nutidens fortælle- og ordkunst.
|
Jeg sad og lyttede til de optrædende kunstnere og folkemindeforskere og kiggede samtidig på de fantastiske fotostater, som hang på væggene takket være de foto, som Evald Tang Kristensen fik fotograferet af sine vigtigste meddelere. Jeg så de forslidte og stive ansigter, som kiggede på os fra væggene. De repræsenterer den kendsgerning, at også de fattigste og mest udstødte mennesker i samfundet bærer fortælling og social værdighed på fællesskabets vegne.
|
Jeg tænkte;
Gælder det samme også i vores tid og hvordan får vi, nutidens folkemindesamlere øje på den folkelige fortælling og ordkunst?
|
|
|
Uddannelsekulturen, Jerome Bruner, Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzel Forlag 2004
|
|
Historien om fisken og vandet
Jeg citerer ofte den amerikanske psykolog Jerome Bruner, som i sin bog Uddannelseskulturen siger, at alle mennesker fortæller historier og at det kun er de færreste som er opmærksomme på det.
Han bruger ordbilledet ”Det er med mennesket og fortællingen som det er med fisken og vandet. Den sidste der opdager vandet er fisken, for den svømmer jo i det”
|
Jeg tænker, hvad er det for fortællinger, som jeg ikke hører og hvem er de folkelige fortællere, som jeg ikke er opmærksom på?
|
|
Det ville jeg gerne vide mere om og derfor har jeg meldt mig som frivillig til Røde Kors internetplatformen SnakSammen hvor jeg 1 – 2 timer om ugen gennem min hjemme PC snakker med mennesker, som er brugere af denne platform. Se mere her
|
Jeg har personligt valgt, at inspirere de brugere jeg snakker med, til at fortælle personlige fortællinger om deres liv og interesser. Flere af brugerne vender tilbage igen og igen og bliver bedre og bedre til at fortælle og JEG bliver bedre og bedre til at lytte åbent og anerkendende. Nogle af de mest fortælleglade og trofaste har jeg inviteret til en særlig online fortællegruppe, som foregår gennem Storybox.dk
|
|
Jeg opfordrer dig og andre til at blive Røde Kors frivillig i SnakSammen og til at anbefale platformen til dine venner og bekendte.
|
|
|
Erindring og livsfortælling
Jeg holder hvert år mange foredrag om erindring og fortælling for ældre og seniorer i kirker, foreninger, højskoler og klubber hvor jeg anvender personlige fortællinger, som bygger på erindringer fra min egen barndom, ungdom og voksenliv.
|
Jeg husker som regel at sige ”Jeg fortæller mine personlige fortællinger for at du kan erindre dine og måske få lyst til at fortælle dem”
|
Jeg har gennem årene udviklet en særlig fortællemåde, som bygger på den grundlæggende erfaring – Vi mennesker husker med hjernen. Og vi erindrer med hele kroppen, alle dens sanser, fornemmelser og følelser.
Min personligt vigtigste erindringskilde er min næse og alle de dufte og lugte som den oplever og erindrer.
|
Når jeg husker at fortælle, hvordan det duftede, hvordan det lød, sås eller føltes, så kommer der næsten altid gang i tilhørernes egne erindringer. Og mange kommer til at erindre forhold og hændelse, som de slet ikke var klar over at de kunne erindre.
|
|
|
|
Den folkelige fortælling og kultur findes i samfundets revner og sprække.
|
Jeg studerende en gang Børne og Ungdomskultur på Universitetet og her mødte jeg en af børnekulturens pionerer, Flemming Mouritsen. Han forskede i børnekultur i en tid, hvor de fleste ikke regnede børns egenkultur for andet en leg, pjat og fjolleri. Flemming Mouritsen fulgte det grundsynspunkt. ”Vil du kigge efter og finde børns egen kultur, så skal du kigge grundigt efter i alle de revner og sprækker, som findes i den herskende kultur.”
|
|
Jeg får lyst til at gentage i forhold til den "folkelige fortælling og ordkunst", Vil du lytte efter og finde den folkelige fortælling og ordkunst, så skal du opsøge og undersøge alle de revner og sprækker, som findes i den etablerede fortællekunst, som skabes af anerkendte forfattere, fortællere og ordkunstnere.
|
Kender du nogle af tidens revner og sprækker og har du mødt uautoriserede folkelige fortællere?
|
|
|
|
    
|
|
|
|