Jens Peter Madsen

Foredraget - Sæt dit liv i erindring

får dig til at erindre mere, og det giver ideer til, hvordan du kan fortælle dine egne livshistorier, så andre mennesker får lyst til at lytte til dem.

Jens Peter Madsen taler om livshistorie og mundtlig fortællekunst med baggrund i et mangeårigt arbejde som skolelærer, seminarielektor og professionel historiefortæller, og han fortæller et udvalg af sine egne historier, som viser, hvad historiefortælling kan give til energi og overblik i livet. 

Tid: 1 ½ - 2 timer med oplæg, spørgsmål og debat

Pris 4 – 6000 kr.

Et værksted

Åbning som i foredraget med eksempler og introduktion til brugbare metoder.

Med lette øvelser sætter fortælleren gang i deltagernes erindringer, hjælper dem i gang med at åbne og folde erindringerne ud samt med at bearbejde dem til korte personlige erindringsfortællinger.

Deltagere: Personalegrupper, foreninger, klubber, menigheder m.m.

Tid: 2 – 5 timer med oplæg, øvelser og fortællinger-

Pris 6 – 8000 kr.

Historiefortælleren Jens Peter hjælper os med brugbare ideer til, hvordan vi kan forandre vores liv gennem fortælling. Historiefortællingen kan skabe bro mellem vores liv og de udfordringer vi møder i samværet med mennesker

Holger Brodersen

Holger Brodersen

Freelance salg, ledelse, udvikling og coaching

Sæt dit liv i fortælling

Mange har oplevet hyggen, når der fortælles historier om ”gamle dage”. Men erindringshistorier er ikke kun hyggelige – de er også nyttige. De gør dine livserfaringer tilgængelige for andre mennesker. Og du kan selv blive klogere på det liv du har haft.

Men hvordan kommer du bag om trivielle gentagelser og fladtrådte anekdoter?

Hvordan dykker du ned i dine egne erindringer, og finder stof til nye erindringshistorier, som børn, børnebørn og andre vil elske at læse eller høre igen og igen?

Det kan du blive en smule klogere på, når du lytter til Jens Peter Madsens historier og erfaringer fra et langt liv som seminarielærer og historiefortæller.

De fleste af os kender den livgivende fornemmelse af afklaring og lettelse, som kan opstå når man får mulighed for at fortælle om det som forvirrer eller trykker en i tilværelsen. Ofte ved man allerede imens man fortæller om det, hvad man kunne have gjort eller kan gøre næste gang, den vanskelige situation opstår.

Det skyldes, ofte uden at vi tænker over det, at vi spontant tager fortællingens traditioner og metoder i anvendelse. Når du tager fortællingen i anvendelse, begynder du at skabe sammenhæng og mening, i det som du har oplevet. Hvor og hvornår begyndte det, hvad skete der så etc.

Det er åbenlyst at fortælling og særligt livsfortælling er en meget anvendelig metode i dagligdagens samtaler, i undervisning og i socialt arbejde.

Alligevel får vi alt for sjældent den fornødne tid og overskud til at give fortællingen den vigtige plads, som den bør have i familien, i de sociale relationer, i skoler og institutioner m.m.

Alt for ofte bliver vi ofre for travlhed og stress. Og alt for ofte er der for mange som gerne vil fortælle på samme tid.

Jens Peter Madsen har i et langt arbejdsliv som efterskole – og seminarielærer samt som projektleder og historiefortæller studeret, arbejdet med og undervist i livsfortælling som ide og metode.

Han har i skabelsen af sine egne personlige erindringshistorier fra barndom, ungdom og voksenliv skabt et righoldigt værk af historier og erfaringer med, hvordan man gennem forskellige spørgeteknikken, øvelser og fortællemetoder, kan skabe livshistorier til glæde for sig selv og sit eget liv og til nytte for andre som har lyttet og lader sig inspirere til selv at erindre og fortælle livshistorier.

Det kunne også være ...

Min Karen Blixen

Min Karen Blixen

Barndom i 1950erne

Barndom i 1950erne
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}