På min vej rundt i landet med mit foredrag ”Fra genert bondedreng til hippie” som nu er efterspurgt af ældrehøjskoler, ældresagen, seniorklubber m.m. møder jeg i tiltagende grad mennesker, som selv var unge i 1960erne, og som genkender og synger med på de musikeksempler, som jeg spiller på min medbragte rejsegrammofon.

Jeg er opmærksom på at den vej, som jeg selv tog i 1960erne kun blev valgt af en meget lille minoritet af unge.
Det begyndte med Radio Luxembourg, The Rolling Stones, Langt ”tøsehår”, Slumstormere, Vietnamsolidaritet, Kollektiv, Thylejr m.m.

I 1970erne og 1980erne blev ungdomsoprøret meget mere almindeligt.
Nu i 2026 er 1960ernes ungdom blevet rigtigt gamle og pensionister over 70 år gamle og derfor hyppige deltagere på seniorhøjskoler, i Ældre Sagen foredrags arrangementer, i Danske Seniorer og tilsvarende.

De fleste af os ser i øjnene, at vi nu er rigtigt gamle, men de fleste af os er også fyldt med vitalitet, livsmod, hyggelige erindringer og stor fortællelyst

Foredraget og de mange som lytter til det, deler en forundring over, hvordan alt det, som var helt almindeligt, soldatertid, kroballer, forlovelse, giftermål og tidlige børnefødsler i 1960erne, førte til ungdomsoprør, nej-bevægelser og autoritetstab for lærere, forældre og andre som holdt fast i det almindelige.

En ny generation af unge i nutiden siger også NEJ til uhæmmet forbrug, krig og oprustning, dyremishandling, miljøødelæggelse og en truende klimakatastrofe. De er også en minoritet i nutiden, MEN de må og skal komme til at tegne fremtiden.

Nutidens unge efterspørger ikke 1960er generationens / ungdomsoprørernes erfaringer, og det er helt bestemt forståeligt, når jeg tænker på de negative konsekvenser som oprøret fik for den næste generation af svigtede og forsømte børn OG ikke mindst for det vanvittige forbrugerræs og den massive ødelæggelse af miljø, natur og sociale fællesskaber, som ungdomsoprørets generation også har et stort medansvar for.

Men vi ungdomsoprørets generation, 1960er ungdommen, har selv brug for de erfaringer og den lære, som kan udledes af det pludselige sindelagsskifte omkring lighed mellem kønnene, kreativitet og mangfoldighed som fulgte med ungdomsoprøret ind i 1970erne og som stadig sætter spor i nutidens kultur, kunst og samfundsforståelse.

Det er derfor vigtigt, at vi fortæller os selv, hinanden og de mange yngre, som tager sig tid til at lytte, om den tid, hvor vi selv var unge og omstillingsparate.

Det er sjovt og hyggeligt under alle omstændigheder, at fortælle erindringshistorier og at lytte til andre fortællinger.

Det er også sundt og helsebringende fordi det holder vores sind og opmærksomhed åbne for den nødvendige ungdomsoprør, som er på vej og som også kommer til at udfordre vores holdninger og behov.

Lyt til kendte og ukendte danskeres fortællinger om at være ung i 1960erne