Når du fortæller historier ...

så gør du noget godt for dig selv og for familie, venner, elever eller kolleger. Du skaber mening og udvikler fællesskaber med de mennesker, som er vigtige i din dagligdag.

Du gør det allerede og har mange gode erfaringer med at lytte til og fortælle historier.

Når du fortæller og bliver bevidst om, at det er helt naturligt og almindeligt at fortælle historier, kan du begynde at øve dig og gøre det endnu bedre.
Det er mit mål med denne "Når du fortæller" side og med de ideer, som jeg deler her og på de sociale medier. Se hvor du finder dem nedenfor.

I det sidste år 2022-2023 har jeg bidraget til at starte to helt nye fortælleforeninger:
# Vejleegnens Fortællekreds som mødes på Vejle Bibliotek se her hvornår
# Langeskov og Omegns Fortællegruppe - Se mere her
Se mere om starthjælp tilbud nedenfor.

NYT:
Fortællecirkel Online - Bliv hørt og lyt til andre regelmæssigt online gennem Zoom og din hjemmeskærm. Jeg starter nye grupper på Storybox.dk - Se mere her

Det startede med mine bedstemødre som fortalte og læste højt i min tidligste barndom. Hos dem lærte jeg at se historier som billeder for mit indre blik. Siden fandt jeg ud af, at jeg "bare" kunne fortælle det, som jeg så med mit indre øje.

Click to Tweet

Her er en video om at fortælle dine egne barndomshistorier.

– en vej til hygge og snak med børn

Tryk for at starte

Jeg deler gerne mine erfaringer

Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du skal anvende mundtlig fortælling i dit liv eller i dit arbejde. MEN jeg har mange ideer og erfaringer, som jeg deler med stor glæde til alle som gerne vil fortælle historier. Det gør jeg ...

Her kan du se et af mine bidrag til Historiefortælling i skolen på Storybox.dk.
Jeg præsenterer den første af seks gode grunde til at bruge fortælling i skolen

Tryk for at starte


”Det er med mennesket og fortællingen, som det er med fisken og vandet. Den sidste som opdager vandet er fisken – den svømmer jo rundt i det” – JEROME BRUNER
Click to Tweet

Jens Peter er en af de mest jordnære fortællere, jeg kender. Selv er han en suveræn fortæller, men hjælper gerne (os) nybegyndere: man mærker, at han tror på sin historie og skaber sig derved troværdighed hos lytteren

Johannes Thomsen

Johannes Thomsen

Oversætter og fortæller 

Thomas Gerstrøm

Thomas Gerstrøm

Adjunkt Erhvervsakademi Kolding og UC Syd

Jeg kan stærkt anbefale Jens Peter på alle skoler. Han kan samle alle børn, unge og personale med sine levende, drabelige, følsomme stemningsbilleder og fortællinger

Starthjælp, når du fortæller

Når du fortæller og er ny i "faget", søg inspiration hos historiefortæller Jens Peter Madsen

Foto: Ard Jongsma

Jeg tilbyder hjælp til at starte en fortællegruppe (kreds, forening o.l.) der hvor du bor, arbejder eller plejer at møde andre mennesker.

Starthjælpen kan bestå af:

1. Et offentligt arrangement hos dig, hvor jeg optræder med mine historier og taler om, hvorfor det er vigtigt og godt at fortælle og lytte til historiefortælling. Vælg et af mine foredrag eller programmer og lad os tale sammen om dine ideer og ønsker. Ved arrangementet kan du fortælle om dit ønske om at starte en lokal fortællegruppe. Forhåbentlig finder du andre interesserede. Måske har du allerede kontakt med andre, som har det samme ønske.

2. Jeg kommer ud til jeres gruppe og hjælper med ideer til hvordan I kommer i gang. Vi prøver et par ideer eller øvelser, som I kan starte op med. Jeg medbringer ideer og masser af erfaringer til hvordan I kan organisere jeres egen fortællegruppe.

3. Jeg tilbyder at deler opslag om jeres arrangement og kontaktoplysninger i mit netværk i fortællebevægelsen samt på mine egne sider og grupper på Facebook m.m.

4. Jeg er til rådighed med ideer, gode råd og erfaringer, når og hvor I får brug for det.

Jeg har mere end 25 års erfaringer fra aktivitet i fortællebevægelsen i Danmark

Jeg var med til at starte Odense Fortællekreds i 1999 – og har i flere periode været bestyrelsesmedlem og formand. https://www.odensefortaellekreds.dk/

Jeg har siden været initiativtager og konsulent i opstarten af fortællegrupper, fortællefestival flere steder i landet og i foreninger, for eksempel Fortællegruppen i Seniorhus Odense, Story Slam Odense, Spoken Word Festival i Odense og StoryIN på Vrå højskole.

Hvad koster det?

Starthjælp er gratis, hvis i selv er frivillige og ulønnede.

Hvis I er en skole, bibliotek, kulturhus, forening eller andet, hvor i plejer at udbetale honorar til andre, kan vi aftale et honorar, som passer til jeres muligheder.

I Vejle var vi et par stykker, der gerne ville til at starte en fortællekreds. Vi inviterede Jens Peter og satte en annonce i avisen. Knapt 20 interesserede dukkede op. Jens Peter fortalte dels et par historier, og dels gav han os gode råd til, hvordan vi kunne starte en fortællekreds.

Det blev en dejlig aften i Vejle. Jens Peters fortællinger var fantastiske og godt for os at høre en professionel fortæller. Bagefter gav Jens Peter os nogle opgaver, så vi allerede den første aften fortalte historier for hinanden. Det var en god motivation og en inspiration til start til os – og nu er vi en lille gruppe fortællere i Vejle, der nyder at mødes en gang om måneden. Det kan varmt anbefales at bruge Jens Peters erfaring til opstart af en fortællekreds.

Lene Poulsen

Vejle Egnens Fortællekreds

Foredrag, undervisning og værksteder:

   
   Lyt og lær med andre      

     Find andre fortællere og fortællekredse i dit lokalområde

     Nyheder om mundtlig historiefortælling

     Lyt til og mød andre som fortæller historier

     Find mere viden og læsestof om mundtlig historiefortælling


sådan bliver du verdens bedste historiefortæller

Lige ud af hovedet og uden bog 


Lige ud af hovedet og uden bog er en personlig beretning om et liv, et studie og en praksis som historiefortæller. Det er en håndbog med opgaver og øvelser, som kan hjælpe læseren på vej til at kunne videreformidle sine egne personlige historier. Lån den på biblioteket eller køb den her