Fortællende samvær
– Selvmordsforebyggelse blandt udsatte grupper af børn og unge
Jens Peter Madsen, lektor og seminarielærer var i samarbejde med Jette Johansen, PD i Psykologi og lærer, projektleder og underviser af et forsøgs- og udviklingsarbejde i 2002-2003 ved CVU Fyn, Fyns Pædagogseminarium iværksat af Center for Selvmordsforskning. I et undervisningsforløb og en praktik blev de studerende introduceret til den narrative metode i undervisning og socialt arbejde samt til fortællende samvær og aktiv lytning, som en erkendelses og læringsform i forhold til selvmordsforebyggelse.
Projektet var en del af Center for Selvmordsforskning forsøgs – og udviklingsarbejde med undervisning i selvmordsforebyggelse, 2002 – 2004, hvor 15 social- og sundhedsuddannelser bidrog med hver sit projekt. Projekterne er afropporteret i et Idekatalog – Inspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne, maj 2004 – Kataloget kan downloades her. Projektet er beskrevet og evalueret side 70 – 78 i kataloget
Fortællende Samvær er en undervisnings – og samværsmetode, som er udviklet og beskrevet af seminarielærer og historiefortæller, Jens Peter Madsen. Metoden består af afgrænsede forløb i tid og lokalitet, hvor deltagerne kun må anvende en fortællende kommunikationsform. Traditionelle undervisnings – og samtaleformer udelukkes i det fastlagte omfang, og den enkelte fortælling afløses af den næste fortælling i en fri og spontan form. Det fortællende samvær forudsætter at deltagerne er bevidste om at være aktivt lyttende. Det fortællende samvær kan stå for sig selv, men kan også være genstand for en efterfølgende samtale og debat. Den fortællende kommunikationsform sammenholdt har sine helt specielle kvaliteter og muligheder, idet traditionen fremmer en visuel oplevelsesform og frisætter fortælleren. Det medfører at fortælleren kan vælge synsvinkelskift, fortælle sted og person og i øvrigt dækkes ind af fiktionens muligheder = “Det var bare noget jeg lige fandt på”
Jette Johansen har skrevet om forsøgs- og udviklingsarbejdet i artiklen “Følelsernes perception” i tidsskriftet, Kognition& Pædagogik, nr. 49, september 2003.
Den fortællende undervisnings – og samværsform har været stærkt nedprioriteret i undervisning og læring efter skole reformerne i 1960erne, men har vundet fornyet aktualitet og anvendelse fra midten af 1990erne. Se fortællerens artikel om fortællende samvær med børn.
Se en video om “Fortællende samvær”