Kan du huske, hvordan din ungdoms yndlings grammofonplade så ud?, hvordan pladen eller hylsteret duftede?, hvordan det lød når du satte pickuppen på pladen? hvordan pladen føltes mod fingrene når du satte den på? - Måske kan du erindre meget mere når du ser pladen for dit indre blik og spørger alle dine sanser, hvad de mærkede, så, hørte, duftede... - Så har du måske stof til en personlig fortælling om din ungdoms musik og de oplevelser du havde med at lytte til musik.

Vi husker med hovedet og erindrer med hele kroppen og vores sanser


De fleste af os har oplevet, at der kan dukke knivskarpe erindringer op, når vi
ser et eller andet, hører musik, smager på mad, hører stemmer, ser gamle fotos eller måske drømmer. Det samme gælder nogle gange, når en aktuel oplevelse minder os om en oplevelse, som vi havde for længe siden.

Ofte forsvinder erindringer og minder igen lige så hurtigt, som de kom.
MEN efterlader de en mere eller mindre klar fornemmelse i kroppen, en glæde, et savn, en sorg, et vemod eller lignende, som kan vare i lang tid.

Det er muligt at søge livserindringer og minder bevidst og det er muligt at fastholde dem og gøre dem dybere og mere omfattende gennem metoden "Sanseskanning".

Og det er muligt at gøre erindringer og minder til personlige fortællinger, som du kan vende tilbage til og glæde andre mennesker med at fortælle som dine personlige historier.

En lille let øvelse, som du kan anvende en dag, hvor du har tid eller trænger til at stå lidt af hverdagens travlhed.

Find en genstand, et sted eller en person, som havde en særlig betydning den gang du var barn eller ung - OBS du kan også nøjes med, at huske det og se det for dit indre blik.

Nu laver du det som jeg kalder en ”sanseskanning” - spørg efter tur og omhyggeligt dine sanser om den pågældende genstand, sted eller person, hvad siger din følesans (fingre, tæer, tunge, hud), dufte sans, høresans, synssans, smagssans, bevægelsessans og balancesans

Skriv notater om de erindringsbilleder som dukker op. Glem i første omgang alt om tid, rækkefølge o.a.

Fortæl dine erindringsbilleder til et andet menneske, som har tid til at lytte tålmodigt til du har fortalt færdig og sluttet med til ”og det var det”

Nu kan du nyde erindringen eller begynde at forfatte din egen personlige fortælling - du bruger erindringerne i din fortælling og er i øvrigt frit stillet til hvilke erindringer du bruger i din personlige fortælling og hvad du digter til..

Jeg har selv brugt denne metode gennem mange år som mundtlig fortæller og opdager til stadighed nye erindringer, hver gang jeg fortæller historier om mit eget livs oplevelser og erfaringer.

Lyt til mine historier på Storybox.dk

Vælg et fortælleprogram til din forening


Eller bestil min bog ”Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller”

en dreng med en livlig fantasi
Lyt til et udvalg af mine erindringsfortællinger "En dreng med en livlig fantasi"
facebook youtube website email youtube 
Afmeld | Rediger dine tilmeldinger
Vandmøllevej 6, Davinde, 5220 Odense SØ Danmark
Tlf. +45 50 46 02 47
Email Marketing Powered by MailPoet